Notes: Our Family History

Våre slekter

Matches 3,351 to 3,400 of 4,667

#	Notes	Linked to
3351	Ragna og Emma drev forretningen i Rådhushjørnet til broren Carl, etter hans død. I 1900 bodde de i Rådhuset. Niesene Ruth og Alvilde (etter broren Anders) overtok forretningen.	Andersdatter, Emma Bergitte (I1295)
3352	Ragnhild er oppgitt som mor til Niels sønn Christen som døpes 1765. I 1764 er Niels oppgitt som enkemann.	Raalstad, Ragnhild Erichsdatter (I7022)
3353	Ragnhild fikk pass i Bergen i 1938.	Galtung, Ragnhild Katharina Helvig (I9585)
3354	Randi er ført inn i fødselsregisteret for Sagene 15.11.1916. Faren er gasverksarbeid Karl Johan Olaf Thorstensen (med h) og hv. Klara Elise Hilton. Adressen er Drøbaksgt 12. De giftet seg i 1908 og har 2 barn fra før.	Torstensen, Randi (I38)
3355	At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld.	Family: Kjell Haukeberg / Living (F4063)
3356	Randi og Roar fikk ingen barn.	Family: Roar Bjarne Haklien / Randi Torstensen (F14)
3357	Randine var skredder. I 1900 bodde hun på Rise med en datter Anna Lauritsd. Sæbø.	Riise, Randine Birgitte Rasmusdatter (I12235)
3358	Randis far, Frits Johan Olsen, seilte med et kystfartøy. De fraktet bensin/olje for tyskerne da de ble beskutt av engelske/norske krigsskip og senket i Korsfjorden.	Olsen, Randi Eide (I52)
3359	Räntmester og hovmester på Sorø.	Rosenkrantz, Jørgen Holgersen (I9107)
3360	Rasmus A Hope fikk satt opp et hus hos broren på Solheim. Han var snekker, bygningsmann og landhandler.	Indre Hope, Rasmus Arneson (I7966)
3361	Rasmus drev bruket (14 Dingja bnr 1) omlag 1680 - 1721, men levde til 1743, minst. Han var flere ganger lagrettsmann og domsmann og var nok litt av bygdehøvding i sin tid. Denne fortellingen tyderpå det: På tinget i Lavik i 1713 ble det stort oppstyr da tinglyden skulle betale en ny skatt, 'Dagskatten'. Tinglyden nekta og trua med vondt dersom noen ville drive inn skatten med eksekusjon, til tross for at futen hadde fått med seg en kaptein og noen soldater. Det ble slikt oppstyr at futen ga seg til tross for at kaptein Bagger med soldatene hadde ordre om å innkreve skatten. Det varaltså i 1713, midt i den store nordiske krigen 1700 - 1721, så riksstyret hadde nok bruk for penger. Men skattene var sikkert harde nok fra før, og for folk flest var denne krigen ennå mer meningsløs enn de andre krigene Norge var innblandet i som del av Danmark. Kravet om 'Dagskatten' ble fremmet igjen året etter. Da nektet alle lagrettsmennene, også Rasmus Dingen, å gjøre lagrettsedda de fikk pålegg om å ligne ut skatten. Det nyttet ikke at futen leste opp et brev fra stiftsbefalingsmann Undahl om at dette varplikten deres. Vi kan vel regne med strenge straffer for de ulydige, men dessverre mangler tingbøkene for perioden 1715 - 1720. Se forøvrig Bb. I s.17-18.	Dingja, Rasmus Olsson (I2179)
3362	Rasmus drev som kystskipper og startet fraktbåtrederi i Trondheim sammen med sønnen Karl Hermann.	Morsund, Rasmus Ingvaldsen (I3009)
3363	Rasmus fikk skjøte av faren for 300 spd og kår og drev Simagarden fra 1858 til 1891. I 1865 var det hele 11 personer i 3 husholdninger på gården.	Riise, Rasmus Endresen (I12224)
3364	Rasmus fikk skjøte av sin mor for kr. 2600 og kår. Han var allerede ved vielsen titulert som Handelskar, så han fulgte i forsporene til sin far. Kanutte døde tidlig så det var døtrene i huset, ikke minst "Kalla" som måtte ta hånd om det.	Riise, Rasmus Pedersen (I12728)
3365	Rasmus fikk skjøte på bruket Bøgarden, bnr 7 Leira, av sin far for kr 2400 og kår. Han drev bruket fra 1895 til 1940.	Leira, Rasmus Olsen (I12541)
3366	Rasmus kjøpte husmannsplassen Ørfiske, gnr 41 (Døli), bnr 1-17 og 23-24 i Nittedal, i 1796. Han giftet seg med datteren på gården. Svigerfaren til sønnen Per overtar da Per døde i 1827.	Døli, Rasmus Christensen (I6911)
3367	Rasmus levde mest av å være spillemann. Hun bar fram tvilling da hun var 40 år, men både barna og hun døde. De hadde ikke andre barn, De bodde først på Rasmusplassen i Furmyra som Rasmus ryddet, senere flyttet de til Reiakvam i Skodje.	Family: Rasmus Andreas Knutsen Reiakvam / Larentse Berntsdatter Nes (F4541)
3368	Rasmus og Sygni fikk bygselbrev i 1720 fra mag. Stabel, De drev bruket (gnr 111 bnr 1) til 1738 da det var skifte etter Rasmus: 15-2-20 rdl. (kilde1).	Vilsvik, Rasmus Monsson (I889)
3369	Rasmus overtok bnr 1 etter faren og drev bruket 1638-1675 (omlag). Kona het Kari. I 1657 hadde de 3 kyr og 9 sauer og betalte 2 mk. 1 skl. i feskatt. (kilde1).	Vilsvik, Rasmus Olsson (I900)
3370	Rasmus overtok bnr. 1 Jortveit etter sin far. Ved siden av gårdsbruket drev Rasmus også med fiske og losing. (kildea).	Jortveit, Rasmus Ellingsen (I5845)
3371	Rasmus overtok Simagarden på Rise i 1938 for kr. 2.500. Med på kjøpet fulgte halvparten i bnr. 12, Duestrand på Sæbø. Risetunet ble ødelagt i den fæle rasulykken 19. feb 1968 og måtte flyttes, da overlot han gården til sønnen Bjarne.	Riise, Rasmus Karolus Edvardsen (I12244)
3372	Rasmus utvandret til Sør-Afrika, trolig i 1892, sammen med Rasmus Sæbø. Begge hadde underoffisersskolen og de holdt til i gullfeltene ved Johannesburg som borsmeder. De vendte hjem omkring 1898 og Rasmus drev kolonialforretmning i Ålesund en tid. Senere kjøpte han en gård i Isfjorden.	Ville, Rasmus Andreas Albrigtsen (I12599)
3373	Rasmus var trolig den første som ryddet plassen Tønsager Braaten (Tynsåkbråtan) i Eidsvoll omkring 1730.	Iversson, Rasmus (I5985)
3374	Ravnsborg, Birket i Maribo.	Meinstorp, Henrik Ottesen (I5552)
3375	Redaktør i "Varden", Skien.	Kristoffersen, Harald (I23347)
3376	Redaktør Trondhjems Adresseavis. (kilde8). Redaktør i Trondhjems Adresseavis. (kilde8).	Duus, Fritz (I2510)
3377	Redaktør, ordfører i Moss.	Kristensen, Bjørn (I23344)
3378	Reedtz, Holger Christian, 1800-57, Diplomat, Minister, var ældste Søn af Niels Juel R. til Palsgaard (f. 1771 d. 1830) og Catharine Sophie Vilhelmine f. Benzon (f. 1773 d. 1854) og fødtes 14. Febr. 1800 i Odense. Han fik en meget omhyggelig Undervisning, og som ung Student (dimitteret 1818 fra Odense Kathedralskole) gjorde han sig bemærket ved 1821 at vinde Universitetets Guldmedaille for en Prisafhandling om de Lande paa Østersøens sydlige Kyst, som erobredes af Valdemarerne. Efter at have underkastet sig juridisk Examen 1823 fortsatte han sine historiske Studier, og foruden mindre Artikler i Tidsskrifter udgav han den fortjenstfulde «Recueil historique et chronologique des traités de la couronne de Danemarc», som udkom i Gøttingen 1826. 1827 sendtes han tillige med Legationssekretær M. P. Hvass til München for at undersøge det i det derværende Rigsarkiv fundne, af Christian II bortførte Arkiv; af deres Afskrifter blev der trykt 10 Ark, men dermed standsede Foretagendet, og det trykte udkom aldrig. Efter sin Hjemkomst ansattes han, der 1824 var udnævnt til Kammerjunker, som Volontær i Departementet for udenrigske Sager 1828, avancerede 1831 til Sekretær (blev Kammerherre 1840), men tog Afsked 1842, fordi Christian VIII, medens Ministeriet søgte Sveriges Medvirkning til en Afløsning af Øresundstolden, bag dets Ryg skrev til Gesandten imod en Afløsning. R., der særlig behandlede denne Sag, vilde ikke tjene under saadanne Vilkaar. Han trak sig tilbage til Palsgaard, som han havde arvet efter Faderen, og beskæftigede sig der særlig med Astronomi, korresponderede med Schumacher i Altona og skrev i «Astronomische Nachrichten». Som Sædegaardsejer indvajgtes han i Febr. 1847 i den viborgske Stænderforsamling og designeredes til Suppleant i «de erfarne Mænds» Forsamling efter Reskriptet af 28. Jan. 1848, men som bekjendt traadte denne aldrig sammen, og han kom ikke til at deltage i den viborgske Stændersession 1848, da han imidlertid var gjenindtraadt i Statstjenesten. Samme Dag, Dankwart (IV, 176) tog Afsked, 8. April, var R. nemlig udnævnt til Depechesekretær med Bemyndigelse til at modtage de fremmede Gesandter, naar Ministeren var fraværende. Men han anvendtes særlig til extraordinære Missioner. I Juni var han i London for sammen med Pechlin at instruere Gesandten, i Juli og Avg. deltog han i Vaabenstilstandsforhandlingerne i Malmø, derefter forhandlede han med Wrangel i Hertugdømmerne og med Dønhoff i Berlin, men her var han ikke heldig, i det han stillede Indrømmelser i Udsigt, som Regeringen ikke godkjendte, og undertegnede den fordærvelige Erklæring af 27. Sept. I Slutningen af Maj 1849 var R. paa ny i Berlin for at underhandle om Fredspræliminærer. Her fra skrev han hjem, at det var absolut nødvendigt for den diplomatiske Situation, at Danmarks militære Overlegenhed over Slesvig-Holstenerne konstateredes, og han blev saaledes medvirkende Aarsag til Udfaldet fra Fredericia 6. Juli. Da han fik Underretning om Sejeren, før denne blev almindelig bekjendt, benyttede han resolut sin Kundskab til at faa Præliminærer og en Vaabenstilstand undertegnede 8. og 10. Juli. Man havde i Kjøbenhavn ventet bedre Vilkaar, og R. havde overskredet sine Instruxer, men havde han ikke gjort, hvad han gjorde, var vor militære og diplomatiske Stilling vistnok bleven meget mislig. Hverken Regeringen eller den offentlige Mening var imidlertid tilfreds med hans Egenraadighed, og det var ogsaa kun paa Pechlins udtrykkelige Begjæring, at R. medgaves ham som 2. befuldmægtiget ved Fredsforhandlingerne i Berlin i 1850. Disse førtes vel væsentlig af Pechlin, men R. gjorde dog ikke ringe Gavn. I Brev til Madvig skriver Scheel om ham: «R. er uden Tvivl en ret fin Diplomat. Han forstaar godt at holde Pechlin tilbage, naar denne bliver for ivrig - Han véd godt at pumpe Efterretninger og Meninger - de sidste vel ikke altid ganske oprigtige - ud af Folk og har altid en Vittighed paa rede Haand for at blive fri for at svare paa et ubekvemt Spørgsmaal.» Scheel kunde sikkert have tilføjet til denne Beskrivelse, at naar R. behøvede at vinde Tid for at besinde sig, greb han, som hans Vane var, til det gamle diplomatiske Universalmiddel og fyldte sin store Næse med en utrolig Mængde Snus. Efter sin Hjemkomst overtog R. 14. Juli den Stilling i Udenrigsministeriet, som Chr. H. Bille (II, 218) havde beklædt siden Sept. 1849, og da Grev A. W. Moltke ønskede at fratræde Udenrigsministeriet, udnævntes R. til hans Efterfølger 6. Avg. 1850. R. var vel ikke noget hurtigt Hoved eller en aaben og frejdig Karakter, der vækker Sympathi, og en vis affekteret Originalitet kastede stundum et Skjær af Excentricitet over hans Personlighed; men han var en brav, forstandig og selvstændig Mand og havde mange Betingelser for denne Post. Som regulær Diplomat besad han fuldt Kjendskab til Former og Forretningsgang, var personlig kjendt og velset ved de fremmede Hoffer og sine Kolleger i Ministeriet langt overlegen i Forstaaelse af den almindelige politiske Stilling i Evropa. Men han var ikke blot decideret Helstatsmand og stærkt konservativ, han manglede Forstaaelse af andre Synsmaader, der, om de end ofte vare ensidige og til Dels uigjennemførlige, dog havde Krav paa at tages med i Beregning. Han savnede ogsaa Evne til at skaffe sine Anskuelser Indgang - han udtrykte sig med Vanskelighed, og selv hans Mæle var ham imod -, skjønt Medlem af Landstinget 1849-51 deltog han aldrig i den offentlige Forhandling, og han indlod sig sjælden i nogen nærmere Tankeudvikling med sine national-liberale Kolleger i Ministeriet, som han tvært imod oftere frastødte ved et saarende og hensynsløst Væsen. Hans Indflydelse i Statsraadet var derfor kun ringe. Forgjæves modsatte han sig Notabelprojektet, som det da paa hans Forslag overdroges Grev Sponneck selv at anbefale i Wien og Berlin. Hvis han virkelig den Gang forudsaa Virkningenaf denne Sendelse og senere med Hensigt virkede hen til, at Valget af Notablerne blev, som det blev, viste han unægtelig ved denne Lejlighed stor Behændighed i at naa sit Ønske, at bringe Notabelprojektet til at strande. Paa samme Tid truede Misfornøjelsen med den danske Styrelse af Slesvig med at berøve os endog Ruslands Støtte, og man besluttede derfor, at R. skulde søge Kejser Nicolaus i Warschau for at bibringe ham et retfærdigere Syn paa Personer og Forhold i Kjøbenhavn. Nødig paatog han sig denne Mission, hans Bestræbelser lykkedes i alt Fald ikke, og i Slutningen af Juni 1851 vendte han tilbage og meddelte sine Kolleger i Statsraadet, at han ikke kunde vedblive som Udenrigsminister, da de 3 nordiske Hoffer «ikke nærede nogen Tillid til den danske Regering i dens daværende Sammensætning». Ministeriet demissionerede 28. Juni, og 13. Juli rekonstrueredes det i mere helstatlig Retning. Saaledes havde R., der beholdt Udenrigsministeriet, foreløbig sejret, men dette forøgede kun Vanskelighederne for ham, thi Magternes Fordringer stege, jo mere de ansaa ham for nu at være Herre overSituationen. Det var han imidlertid langtfra, og da han end ikke i Ministeriet, end sige i Rigsdagen, var i Stand til at opfylde de Forlangender, der stilledes til ham, til Dels ikke uden Anledning tidligere given af ham selv, og da han ikke var i Besiddelse af den Smidighed og Kombinationsevne, der udfordredes for at klare denne vanskelige Situation, afløstes han af Bluhme som Udenrigsminister 18. Okt. 1851. Hermed var R.s politiske Rolle udspillet, thi vel udnævntes han til Medlem af Rigsraadet af 26. Juli 1854 og gik saaledes somkongevalgt Medlem over i Rigsraadet af 2. Okt. 1855, men han entledigedes efter Ansøgning i Febr. 1856. Han havde trukket sig tilbage til Palsgaard, hvor han gjenoptog sine astronomiske Liebhaverier, udnævntes til Formand i Kommissionen for Opførelsen af et astronomisk Observatorium i Altona 1853 og byggede sig selv et Observatorium paa Palsgaard. Der døde han 6. Febr. 1857. Han var bleven udnævnt til Gehejmekonferensraad 1852 og havde faaet Storkorset 1850. Han var 16. Febr. 1848 bleven gift med Asta Tugendreich Adelheid comtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (f. 1826 d. 1890), som i April 1858 paa ny indgik Ægteskab med N. F. S. Grundtvig (VI, 231). Erslew, Forf. Lex. Madvig, Livserindringer S. 196. 198. 328. M. H. Rosenørn, Livsminder S. 38. 73 ff. Allg. Deutsche Biographie XXVII. P. Vedel	Reedtz, Holger Christian (I11678)
3379	Referansenummer: MH:I4414	Aarsnes, Berte Sørensdatter (I10002)
3380	Referansenummer: MH:I4417	Rasmussen, Christine Marie (I1281)
3381	Referansenummer: MH:I4420	Claussen, Ole Eskeland (I10007)
3382	Referansenummer: MH:I4421	Jensdatter, Johanne Marie (I10008)
3383	Regimentskvartermester og auditør ved 1. Vesterlehnske regiment.	Hielm, Børge Jonassen (I23662)
3384	Regimentskvartermester og auditør ved Oplandske dragon regiment, Stensrud, Ringsaker.	Heyerdahl, Christian (I23207)
3385	Regimentskvartermester. Stiftsoverrettsprokurator, Inderøya.	Lie, Jonas (I23542)
3386	Registernummer under krigen: London 6746, NY 4459. Skipsfører på M/T Polycastle av Kristiansand i Norge før krigen., broren Einar Rasmussen var reder. Sto ombord i M/T Polycastle under hele krigen. Damskip og motorskipsfører fra 1936 til 56. Tildelt Krigsmedaljen. Charles var formann i Christianssands Sjømandsforening i to perioder, 1854-55 og 1958-65. Han var også æresmedlem i foreningen.	Rasmussen, Charles Anker (I2771)
3387	Registrert i sjøfartsrullene i Bergen.	Hjellnes, John Andreas (I720)
3388	Reider overtok Myragata 37 for kr. 15.000,- fra sin mor.	Larsen, Reidar Øivind (I7788)
3389	Reiste i 1725 til København etter tre år i Christiania sammen med sin bror Søren. De leste - selvsagt - teologi og tok avsluttende eksamen i 1727. Daniel kom til Søgne som kapellan og fra 1734 - 1769 sogneprest. Daniels siste sykeleie var ikke langvarig. I 1770 ble det avholdt en stor auksjon i boet etter han.	Schive, Daniel Sørensen (I4922)
3390	Reiste i 1906 til Stockholm. (kilde2).	Maurstig, Sofie Andrine Andreasdatter (I579)
3391	Reiste til Amerika (Brooklyn) - trolig før 1910 for han finnes ikke i FT1910 - og ble gift med Gunda (fra Sandnes/Stavanger området?). Ingen barn. I New York var han maler.	Tønnesen, Theodor (I1253)
3392	Reiste til Amerika 1903.	Sandnes, Boletta Nikola Monsdatter (I8098)
3393	Reiste til Amerika 1904.	Maurstig, Gerhard Mathias Andreasson (I594)
3394	Reiste til Amerika i 1890. (kilde2).	Hersvik, Nils Olsson (I1881)
3395	Reiste til Amerika i 1902. (kilde1).	Kjellby, Mikal Olsson (I1903)
3396	Reiste til Amerika i 1908, men bosatte seg i Oslo. Gift. (kilde1).	Kjellby, Ragnhilde Olsdotter (I1904)
3397	Reiste til Amerika og ble restauratør.	Ruus, Martin Hansen (I6166)
3398	Reiste til Amerika og falt i borgerkrigen.	Ruus, Andreas Hansen (I6163)
3399	Reiste til Amerika.	Ruus, Karl Jacobsen (I7338)
3400	Reiste til Bergen og gikk i skredderlære. Ble skredder med borgerbrev 25.01.1870. (kilde1).	Lindseth, Daniel (I677)