Våre slekter
Notes
Matches 3,751 to 3,800 of 4,667
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 3751 | Styrmann og lege. | Brodersen, Abraham Klausson (I6594)
|
| 3752 | Styrmann og skipsinspektør i Det forenede Dampskipsselskab. | Funder, Jørgen Reedtz (I11599)
|
| 3753 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I12188)
|
| 3754 | Sundmann. | Engeland, Sigurd (I15748)
|
| 3755 | Sundsvoll under Bånerud kom på auksjon og ble kjøpt av kretsskolelærer Gudbrand Jensen for 900 spd. Gudbrand var lærer på Svanåsen og Sundsvoll skoler. Til langt ut på 1800-tallet var læreryrket nærmest en bigeskjeft. Skoletida var kort og undervisningen strakk ikke utover elementære lese og skriveferdigheter. Lærerne måtte derfor ha en primærnæring å leve av. Mange fikk leie sk skolejord av kommunen dersom de selv ikke hadde noe, slik som Gudbrand. Ved FT1875 hadde han to tjenere, Gunder Johansen Strand f1855 og Maren Gulbrandsdatter Styggberget, f 1844, som var budeie. | Jensen, Gudbrand (I15923)
|
| 3756 | Svein er muligens den første brukeren på Dale, 1610 - 1638. | Dale, Svein (I2041)
|
| 3757 | Svein Estridsson (dansk: Svend Estridsen, Svend den Yngre og Svend II), født ca. 1018, død 1076 var konge av Danmark i tidsrommet 1047-1072, sønn av jarl Ulf Thorgilsson avSkåne og Knut den stores halvsøster Estrid Margarete Sveinsdatter, datter av Svein Tjugeskjegg (dansk: Svend Tveskæg). Han etterfulgte den norske kongen Magnus Olavsson, den gode, som hersker av det danske riket. I henhold til Adam av Bremen ble han også kalt for "Svein den yngre" i sin samtid. (I England Sweyn>. | Estridsson, Kong Svein av Danmark (I9139)
|
| 3758 | Svein var trolig bruker (51 bnr 4) 1639 - 1665. Han var gift med Anne, muligens? datteren til Svein som hadde bruket før han. | Dale, Svein Børeldsson (I2039)
|
| 3759 | Svend Aage Funder var assistent i Handelsministeriet. Sekretær ved den Dansk Islandske kommission i 1918 og i sølovskommissionen 1919 - 23. Virkede som overretssagfører i København. | Funder, Svend Aage (I11758)
|
| 3760 | Svensk høvding, Ragnvald den gamle. | gamle, Ragnvald den den gamle (I9847)
|
| 3761 | Svensk Ordenshistoriograf, amanuensis, dr. phil. | Karlsson, Karl Henrik (I9725)
|
| 3762 | Svenske slektstavler III. | Galen, Peder Torbernsen (I5704)
|
| 3763 | Sveriges første konge. | Emundssøn, Kong Erik av Sverige (I9142)
|
| 3764 | Sykegymnast i Sandvika. | Lyche, Maren Louise (I14409)
|
| 3765 | Sykehusdirektør. | Sandberg, Jørgen Kristian Aall (I23650)
|
| 3766 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I340)
|
| 3767 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3420)
|
| 3768 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I12669)
|
| 3769 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I24991)
|
| 3770 | Synneva Pålsdotters barn før ekteskap med Iffuer Bendikson Yndesdal. (kilde1). | Yndesdal, Jens Iffuerson (I2733)
|
| 3771 | Synneve giftet seg med Hendrik fra Husøy i Solund. Giftermålet er skrevet under Nautøy, men ingen barnedåp er ført verken i Husøy eller Nautøy. Derimot er det under Husøy notert at Hendrik kom vekk på sjøen i 1794 og der er skiftet avholdt. (kilde1). | Vatsvik, Synneve Olsdotter (I321)
|
| 3772 | Syvert gikk etter middelskoleeksamen i 1899 til sjøs med en Lillesand-skute. Skipet forliste ved Tonga-øyene og Syvert kom hjem igjen og ble opptatt på Sjøkrigsskolen i 1903. Han tok eksamen som secondløytnant og fikk skipsførersertifikat i 1906. I 1912 fikk han føre skip for Fearnley & Eger og seilte under hele 1. verdenskrig. Da den sluttet i 1918 hadde rederiet bare 4 skip igjen. Syvert seilta da noen år for Gørrisen & Co, men kom tilbake til Fearnley & Eger. I 1938 gikk han ut med nybygde M/T "Fearncourt" og førte den under 2. verdenskrig. Under et torpedoangrep i Bristolkanalen i 1941 ble skipet sterkt skadet, men Syvert fikk skipet manøvrert til havn. Han fikk brev fra Winston Churchill om at han var tildelt krigsmedalje for "brave conduct". Han fikk også norsk krigsmedalje og St. Olavsorden med ekegren. Huset i Lillesand ble solgt på auksjon i 1924. Bygde hus i Torrisdalsveien i Kristiansand. | Birkenes, Syvert (I5787)
|
| 3773 | Søemand opholdende sig nu og da i Xania. | Eng, Adolf (I5956)
|
| 3774 | Søfren var født i Stavanger, men vokste opp i Trondheim. Søfren hadde sagbruk og eiendom i Feda så det passet fint å besøke svogeren Peder Søfresen Godtzen som var kapellan i Kvinesdal og bodde på Øye. De hadde begge interesse for sagbruk. Det stXXr i Kvinesdalsboka s431 "at av de 3 tre sagbruka spm der er nemnt, eide hr. Peder det ene, Øye sag". Peder hadde lov til å sage inntil 3000 bord og det skulle brukes til kirkene i Feda og Liknes, det han ikke trengte kunne han selge videre til kjøpmenn. Kvernfallet til saga var i bruk til andre verdenskrig. Kapellan i Bjelland fra 1660. Sogneprest i Bjelland i 35 år fra 15.11.1670 til 1705. I Bjellands Præstegjeld i Mandalen har der været tre Præster efter hinanden, som alle hed Søren Schive, Fader, Søn og Sønnesøn. De havde Kaldet i over hundrede Aar (1670 - 1782). Den ældste af dem lever endnu i Almuens Erindring, ikke alene i Bjelland, men rundt omkring i en vid Omkrets som en «vis» Mand, der stod i umiddelbar Forbindelse med Aanderne og kunde forudsige tilkommende Ting. Han skal ikke alene have været en nidkjær Præst, men ogsaa en vældig Jæger og drev ivrig paa Tømmerhugst og Trælasthandel i flere Bygder. Før han kom til Bjelland, skal han have oplevet mange eventyrlige Hændelser, og man mener, at han har været Skibspræst paa en Ostindiefarer, og at han har døiet meget ondt i tyrkisk Fangenskab. Han døde i 1705 paa sin Eiendomsgaard Fede i Kvinesdals Præstegjeld, hvorfra hans Lig førtes til Bjellands Kirke. Han skildres som en sværlemmet og stærk Mand med uhyre Skjæg, der i Et og Alt levede paa Bondevis og gik til sine Annexer om Vinteren paa Skier. Af de Fortællinger, man har om gamle Hr. Søren, er den udførligste nedskreven af en af hans egne Sønnesønner i Søgne Kaldsbog. Hvor selsom den end er, maa der dog vel altsaa være et og andet sandt Træk deri. Hans Fader var (siger Sønnesønnen Daniel) Thorn Schive, kongelig Foged i Stavanger. Denne sendte ham til sin Broder, en meget rig Kjøbmand i Throndhjem, hvor han kom i Latinskolen. Det hændte sig, at Kongen kom til Byen og boede hos Kjøbmand Schive en Uges Tid. Ved Afreisen lod han ved en af sine Herrer tilbyde sin Vert en Naade. Denne svarede, at det var ham Naade nok, at Hans Majestæt havde boet i hans Hus, men han havde en Brodersøn, som han vilde bede Kongen at tænke paa. Søren fik da Lov at kysse Kongens Haand og fik Løfte om Befordring i sin Tid. Nogen Tid efter reiste Søren til Kjøbenhavn for at blive Student. Farbroderen forærede ham nogle tusinde Daler, og Kongen gav ham siden ogsaa Penge til at reise udenlands for. Han kom til Wittenberg og «de fleste europæiske Akademier» og var borte i syv Aar. Da han kom tilbage, var han en Tid «den da levende Prindses Informator», men blev snart «atter befalet at udreise og gjøre sig bekjendt med kongelige Hoffer». «Thi reiste han atter udenlands i fjorten Aar, ei alene i Europa, men og i Asia.» Han steg til Ritmester i Italien, Juris consultus i Frankrige og Løitnant i Rom under Paven, men maatte skjule sig paa Inkvisitionsdagen. I Persien blev han overfalden af Røvere. Dog reddede han en Vexel paa femhundrede Daler paa Ispahan, som han lagde ind i en Bog, mellem Truet og Læderet. Da nu røverne saa Bogen, kastede de den i Ansigtet paa ham, skjeldte ham ud, og lade ham beholde den. Da han kom tilbage til Kjøbenhavn, var Kongen, hvis Naadeløfte han havde modtaget, død. Endelig paatog han sig enLøitnantsplads i Kjøbenhavns Beleiring og modtog desangaaende en Attest af Oberst Krag, dateret 1659, 18de April. Tilsidst, kjed af sin slette Skjebne, nedlagde han sin Pomp og antog Studenterhabitten, søgende et Præstekald, som ham og blev forundt. Men, bedragen af et Rygte, søgte han det farlige og vanskelige Bjellands Kald, da der sagdes hannem, det var et Jagtkald, ja efter Bjørne, Ulveog Røvere. Nu kom ham nogle Penge, han havde staaende i Hamborgs Bank, vel tilpas til at opbygge og forbedre Præstegaarden, bestride Processer med Kjemper og Hedninger i sit Kald og oplære sine Børn. Han var den første Præst i det Kald, som fik sine Børn oplærte og de fleste i honnet Stand. Det er i Særdeleshed at mærke, at han bar alle Ting med Taalmodighed, ja lod sig skjære en sort Kappe af Vadmel, sigende: En Hyrde maa klæde sig i Faare-Habit for derved endog at vise sin Kjærlighed.» Saavidt Sønnesønnen. Da Hr. Søren engang var ude paa Tømmerflødning i Kvinesdal og med sin Baadshage gik langs med Elven, mødte han en Løitnant Frønsel med et Fruentimmer. «Kommer du der, du gamle skjæggede PrXXst med din Baadshage ?» sagde Løitnanten. «Kommer du der med din H... ?» svarede Hr. Søren. Løitnanten trak sin Sabel og vilde gjennembore Præsten, men denne «satte ham ved sine Trolddomskunster fast» med de Ord: «Nu skal du staa der, til jeg løslader dig.» Og Løitnanten maatte staa der i atten Timer. Et lignende Sagn om Hr. Søren er henlagt til Ørevandet i Aaseral.. Da den vise Hr. Søren Schive engang roede paa dette Vand, mødte han, heder det, en Kaptein med nogle liderlige Fruentimmer. Han begyndte at skjende paa Kapteinen, og denne gav ondt fra sig igjen. Da standsede Hr. Søren hans Baad, saa at Rorsfolkene, hvormeget de end anstrengte sig, ikke kunde faa den af Stedet. Efterat nu Kapteinen i lang Tid havde skjeldt Hr. Søren ud, maatte han endelig frie Rorsfolkene i at bede Præsten om Forladelse, og om at slippe løs. Da øste Hr. Søren et Par Gange Vand op med sin Haand bagBaaden, og strax blev Kapteinen løst. Næsten ved alle Vasdrag i Lister og Mandals Amt fortælles Sagn om, at Hr. Søren Schive, hvergang Tømmer havde samlet sig i smale Strømme og Fosser, og ingen Anden formaaede at løse det, blotbehøvede at kaste sin Snusdaase ud i Fossen for at faa det klart. Paa sine Reiser til Annexerne blev Hr. Søren ofte buden ind til Bønderne for at tømme en Bolle 01. Sommetider hændte det da, at han sendte Bud til den forsamlede Kirkealmue med den Hilsen: «Idag kan I have Lov, mine Børn.» Hr. Sørens Søn og Kapellan, Hr. Søren den anden, var hjemme i Bjelland, da der kom Budskab om Faderens Død i Kvinesdal. Han reiste da øieblikkelig til Kjøbenhavn for at søge Kaldet og skaffede sig Reisepenge ved at pantsatte en Sølvkande til Knut Finsland. «Paa hans Reise stimlede Folk sammen overalt, ikke alene i Norge, men langt ind i Sverige, saasnart det rygtedes, at det var en Søn af Bjellandspræsten, der kom, og gave ham fri Skyds og alt, hvad han forlangte.» Søren den andens Søn, Hr. Søren den tredje, søgte og fik Kaldet 1737, anbefalet af Biskop Kærup «som den, der fremfor andre kunde prædike det af Almuen i Bjelland bedst forstaaelige gamle norske Fjeldmaal.» Hans Død skal være fremkaldt ved et Slagsmaal ved Hordnes Kirke i Evje, hvor «en Embedsmand, Vahr i Faret», kastede Præsten ud af Vinduet. | Schive, Søfren (I) Thornsen, den vise (I5175)
|
| 3775 | Søn af Tobaksfabrikant Peter F. og Karen f. Rindum, blev født i Aarhus 20. Juni 1804. Han dimitteredes 1821 fra Kathedralskolen der, tog 1826 juridisk Embedsexamen og traadte ind i Faderens Forretning. 1834 valgtes han til Stænderdeputeret for Jyllands 2. Kjøbstaddistrikt og gjenvalgtes 1841. Han var kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling 1848. I Dec. 1849 valgtes han til Medlem af Rigsdagens Landsting (sad indtil 1853). Som Stænderdeputeret spillede han en fremragende Rolle, havde Sæde i en Række Udvalg og hyldede som Politiker konservativ-liberale Anskuelser, hvorfor han ikke ganske kunde sympathisere med den demokratiske Retning, som den indre konstitutionelle Udvikling tog. Han beklædte desuden flere Tillidshverv, i det han var Borgerrepræsentant, Raadmand og Meddirektør for Aarhus Spare- og Laanekasse. Han blev 1840 Ejer af Hovedgaarden Astrup ved Skive. 1840 fik han Titel af Kancelliraad. F. døde 21. Juli 1860 i Aarhus. F. var to Gange gift: 1. (1829) med Vilhelmine f. Bidsted (d. 1832); 2. (1834) med Søsteren Henriette f. Bidsted. Efter i 1826 at have taget juridisk Embedsexamen, indtraadte han i Ledelsen af Faderens Tobaksfabrik i Aarhus. Han kom i Aarenes Løb til at spille en betydelig Rolle i Byen, blev Borgerrepræsentant, Raadmand og Meddirektør for Aarhus Spare- og Laane-kasse. 1831 udnævntes han til Stænderdeputeret for Jyllands 2. Købstaddistrikt. Som Politiker var han ligeledes i første Række og havde Sæde i flere vigtige Udvalg. Hans Anskuelser var konservativ-liberale, hvorfor han blev kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, ligesom han sad i Landstinget indtil 1853. | Funder, Thomas Pedersen (I11894)
|
| 3776 | Søndag 4. januar 48 feirer Marie sin 75-års dag hos Lefdahls (datter) i Schwensens gt 12, Oslo. | Torstensen, Kristine Marie (I2792)
|
| 3777 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I10)
|
| 3778 | Sønn av fransk emigrant Dornonville de la Cour og Marie Fouzillac. | la Cour, Pierre Dornonville (I2278)
|
| 3779 | Sønn av Ola Thorbjørnsen Fedde i Herad og Anna Barbra Danielsdtr. Wildloch. Han tok ex. art. i Kr. sand 1765 og teol. embedseksamen i Kbh. 1775. Han var først personell kapelland hos sogneprest StXXr i Hegebostad, men ved Stærs død kom han til Schive i Bjelland, trolig 1776. Siden Anna Cathrine, datter til Søren Schive III, nettopp var blitt enke etter Sørens forrige kapellan (Paul Møller) passet det godt å gifte seg med enka. | Fædder (Fedde), Johan (I5200)
|
| 3780 | Sønn på Brekke i Opheims sogn. | Monsen, Mons (I7290)
|
| 3781 | Søren Christensen (Skriver) var gift med Else Andersdatter Kjærulf.I C. Klitgaards: "Kjærulfske Studier" finder vi følgende om Søren Christensen (Skriver):"Søren Christensen, der synes at være fra Himmerland, Dall eller Ferslev Sogn, var 1568 og 1572 herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin død.Han var ligeledes herredsskriver 1577, da han udstedte tingsvidne om skellet mellem Horsens og ørum Sogne, og det er vel denne stilling der gav anledning til, at han i reglen kaldes Søren Skriver, et kendingsnavn, han beholdt hele sit li v. 1584 nævnes han som foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornår han har tiltrådt denne stilling, i hvilken hans svigerfar Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen står i ålborghus Lens jor debog 1562 som bruger af gården Holtet i Ajstrup tillige med mere gods der, men ved sit giftermål, der antagelig har fundet sted omkring 1565, har Søren Christensen så fået disse ejendomme til brug, thi medens svigerfaderen havde sin gård i ø. Halne kvit og frit, sålænge han var herredsfoged, fik Søren Christensen ved åbent brev af 2. juni 1586 bevilling til at måtte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans gård, men hvoraf hidtil er svaret nogen særskyld, uden afg ift, saalænge han var herredsfoged eller indtil videre, og af denne eng havde hans svigerfar ydet en årlig afgift på 16 tønder byg. Kristi himmelfartsdag 1595 indtrådte Søren Christensen som medlem afKøbmandsgildet "Guds Legems Lav" i ålborg, hvor ogsa andre af egnens storbønder og talrige adelsmænd, præster o.fl. var gildebrødre. Det følgende år afgik han vist nok som herredsfoged, hvilket embede derefter beklædtes af hans søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i jordebogen 1604-05, hvorimod der i den for 1606-07 er anført hans hustru som bruger af gården. Med s i hustru fik han en del af Fogedgård i Vadum Sogn, hvilke parter hans arvinger senere solgte.G 15025. Else Andersdatter Kjærulf afø. Halne, levede endnu 1620, da hendes søn Anders fik stedsmål på Holtet, som "hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid". I 1631 nævnes hun som død." | Skriver, Herredsskriver Søren Christensen (I9500)
|
| 3782 | Søren og Anne Oline bygde hus på det nye bruket, Solhaug (bnr 7). | Family: Søren Johannesen Kverhellen / Ane Oline Johannesdatter Indrevær (F8079)
|
| 3783 | Søren og Birte er søskembarn. | Mathiasen, Søren (I13495)
|
| 3784 | Søren og Chresten solgte i 1838 etter foreldres død, byeiendommen i Lillesand til Jens Christian Arentz fra Flekkefjord. | Sørensen, Søren (I1314)
|
| 3785 | Søren overtok odelen etter sin far (og farens halvbror) og inngikk en fledføringskontrakt med sin mor i 1794. Fra Sørens tid er det dokumenter som også nevner husmanssplassen Bua ved Kilekjær., den festet Søren til en Ole Iversen. Søren døde også ung, men de gode økonomiske kårene som hadde preget familien hadde fortsatt slik at etter Søren var det nå over 530 rdl. til deling. (kildea). | Gitmark, Søren Olsen (I1436)
|
| 3786 | Søren tok eksamen ved latinskolen i Kristiansand i 1759 med 'bæste Character'. Han tok teologisk embedseksamen i København 1764 med haud. I 1765 ble han 'sin Fader adjungeret med Succesion'. Søren IV var avhengig av 'rusdrikk' og ble skamslått på Hornnes ting. Han nådde til Asalvodden på Sveindal hvor han døde. Det ble sagt at han kom i klammeri med futen War i Hornnes og kastetut av vinduet. | Schive, Søren (IV) Sørensen (I4926)
|
| 3787 | Søren var bruker på Nedre Olstad (gnr 21 i Gjerdrum). Han kjøpte bygselparten av stefaren i 1711, fikk kongeskjøte på krongodsparten i 1726 og eide dermed hele gården. I 1721 lånte han 90 dlr. av Ola Kråkvål. Det var skifte etter kona Mari i 1728 og Søren giftet seg igjen med Mari. | Olstad, Søren Toresen (I7726)
|
| 3788 | Søren var den eneste av barna etter Margrete og Øven som stiftet familie. Han tjente sine penger på sjøen og sjøen ble også hans død. I 1860 seilte han med skipet 'Den gode Moder' av Kristiansand, på Svartskjær ved Homborsund ien vinterstorm på vei fra Kønigsberg med rug. Alle omkom.(kildea). | Gitmark, Søren Øvensen (I5777)
|
| 3789 | Søstrene Ruth og Alvilde flyttet som voksne til Lillesand og drev forretningen som de overtok etter sine tanter (Ragna og Emma). | Andersen, Rut (I23040)
|
| 3790 | Søstrene Ruth og Alvilde flyttet som voksne til Lillesand og drev forretningen som de overtok etter sine tanter (Ragna og Emma). | Andersen, Alfhild (I23042)
|
| 3791 | Tallach giftet seg med Oslou Olsdtr engang etter at Oslous første mann Raskus døde ca 1724 og Tallach og Oslous førstef. Jens ca 1729. | Family: Tallak Jensen / Oslou Olsdatter Jørenrud (F5342)
|
| 3792 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I25254)
|
| 3793 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I25275)
|
| 3794 | Tannlege i Grimstad. | Havstad, Johan Kristian Johannesen (I24515)
|
| 3795 | Tannlege og bestefar til ordfører Gunnar Oftedal i Lillesand 1988. | Danielsen, Axel (I11521)
|
| 3796 | Tannlege. | Galtung, Johan Daniel Johansen (I9559)
|
| 3797 | Tarald fikk auksjonsskjøte på Ørbekkhaugen i 1904. Han hadde gått smedlære i Hamar og var en høyt verdsatt smed både i Åmot og Elverum. Tarald Smed ble han kalt. | Strand, Tarald Nilsen (I8747)
|
| 3798 | Tarald og Augusta hadde et fosterbarn, Helga Strand. | Family: Tarald Nilsen Strand / Augusta Olufsdatter, Otterstad (F2797)
|
| 3799 | Tarald tok trolig over landhandelen og ekspedisjonen (D/S) i 1940 og drev begge deler i 1968. (kilde1). | Birknes, Tarald Johannes Karlsson (I780)
|
| 3800 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I13091)
|