Notes: Our Family History

Våre slekter

Matches 3,801 to 3,850 of 4,667

#	Notes	Linked to
3801	Tegner.	Bødtker, Fredrik Christian (I23387)
3802	Telefonarbeider, bosatt i Hønefoss.	Molde, Magnus Ola Olsson (I417)
3803	Telegrafdirektør.	Buchner, Carl Christian Conrad Theodor (I9705)
3804	Tellef ble involvert i en større smuglersak, se 20;0, bind I, s. 94.	Tjore, Tellef Nielsen (I1396)
3805	Tellef overtok Mellomstrand etter faren ca 1650. Han er oppført som eier i lensregnskapene for Akershus i 1652-53.	Mikkelsen, Tellef (I15730)
3806	Tellef var muligens en tur til USA, utreise 5. apr 1907 med Cunard.	Endresen, Tellef (I24603)
3807	Tellef var skipper og bodde i Strandfjorden, eide 600 spd ved skiftet i 1817.	Kalvehaven, Tellef Torjusen (I6955)
3808	Tellef var skipper og bodde i Strandfjorden. Eide 600 spd ved skiftet i 1817.	Tjore, Tellef Lie Aanonsen (I1406)
3809	Tellef var skipsfører og ble tatt som prisonfange i 1810.	Nørholmen, Tellef Nielsen (I1411)
3810	Teolog, prest i Sønder og Nørre Onsild, Hobro. Prest i Spørring og Galten, Årshus.	Funder, Jørgen Christian (I11703)
3811	Terkel er i København i 1727.	Lunden, Terkel Svendsen (I495)
3812	Theodor var skipper og bodde på Molland i 1887.	Tjore, Theodor Christoffersen (I6951)
3813	This newspaper obituary appeared in the Calgary Herald published at Calgary, Alberta, Canada on 3 Nov 2009, Tueday, Page 18. Source is: https://www.newspapers.com/clip/92534423 Al Eide died on 1 Nov 2009 at Calgary, Alberta, Canada. He is survived by his wife Colleen and his children Fred (Linda), Rod (Joyce), David (Debbie) and Tara (Riaz) Rahamatullah, his grandchildren Ryan and Ashley Eide, Jenette Eide, Dana (Jason) Cramer, Mide (Corrine)( Eide and Michelle Eide, Shaan and Jamal Rahamatullah and his great grandsons Jaxon and Tyson Eide. Other family members are also mentioned. Funeral occurred on 5 Nov 2009 and burial occurred at Mountan View Memorial Gardens.	Eide, Albert Sigwald (I183)
3814	Thomas Funder var Cand.jur. Overtog efter faderens død tobaksfabrikken, blev rådmand, stænderdeputeret, cancelliråd og kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Valgtes i 1849 til medlem af landstinget, hvor han sad til 1853.Han var borgerrepræsentant og meddirektør for Århus Spare- og Lånekasse. Han blev i 1840 ejer af hovedgården Astrup ved Skive, samme år fik han titel af cancelliråd. I Viborg stændervise (1837) på 55 vers ordnede som medlemmerne sad i forsamlingen stod i vers nr. 19: At Funder Raadmand bleven er / Det kan os ej frapere / Thi hvert hans raad er meget værd / Han burde være mere.	Funder, Thomas Pedersen (I11894)
3815	Thomas Pedersen blev født i Funder v/ Silkeborg. Han handlede med huder og skin af kvæg, som han opkøbte på landet, hvor han kaldtes "Pedersen fra Funder". Han rejste til Holland antagelig over Hjerting ved Esbjerg. Senere kaldte han sig selv Funder og nedsatte sig som handlende i Århus, hvor han boede på "Tangen". Vandt 11 maj 1767 Borgerskab paa smaat Kiøbmandskab, uden allen Kram.	Funder, Thomas Pedersen (I11887)
3816	Thomas Pedersen Funder blev født 20. juni 1804.1 Navnet Funder stammede fra Thomas P. Funders bedstefader, der stammede fra landsbyen Funder vest for Silkeborg, men i 1767 tog borgerskab i Århus som købmand. Det gik bedstefaderen godt, og hans søn, Peder Funder, tog 28 år gammel borgerskab i 1801, hvor han overtog faderens forretning. Peder Funder drev forretningen yderligere i vejret. Han boede i Rosensgade i en købmandsgård, hvor der hørte landbrug til. Desuden drev han den største af byens tre tobaksfabrikker. Peder Funder blev en meget anset mand i byen. Fra 1816 til sin død i 1829 var han en af de eligerede borgere, der på borgerskabets vegne forhandlede med magistraten i kommunale spørgsmål. Og da Frederik 6. i 1824 besøgte Århus, var det Peder Funders tobaksfabrik, at kongen så.	Funder, Thomas Pedersen (I11894)
3817	Thomas var bruker sammen med sin (halv)bror (Ole) Martin. Ved skiftet etter faren i 1929 fikk Thomas og nevøen John Martin, sønn av Martin, skjøtet i lag. Thomas var også fisker, garnfiske på vintersilda og not sommer og høst. Han hadde omtrent samme fatrøy i hele sitt liv, Juni av Hersvik om vinteren og Dagmar av Saltskåren om sommeren. (kilde2).	Hersvik, Thomas Mathias Jonsson (I1886)
3818	Thora giftet seg i Chicago og hadde to små barn, den yngste var ikke født da faren døde. Thora flyttet derfor tilbake til Lillesand hvor hun kunne holde hus for sin gamle far og ta seg av barna. Døtrene var strevsomme og drev i flere år en kafe i Grimstad. Den ene sitter nå (1991) med familiehuset som Thora fikk skjøte på i 1920 og hun selv i 1951. Huset er satt i stand og et gammelt uthus er revet.	Johansen, Thora (I2764)
3819	Thoralf kjøpte et jordstykke i 1931 av Johannes Eide på bnr 2 (Eide 61, 2). Thoralf betalte 250 kr og fikk skjøte 15.11.1933. Det nye bruket fikk bnr. 8 og navnet Fjærlid. Thoralf og Marta bygde hus og tok til med landhandel. I1949 bygde de nytt og større hus. Han sluttet med landhandel i 1961.	Westervik, Thoralf Sigvald (I363)
3820	Thore den tause, Mørejarl.	Ragnvaldsson, Thorer Mørejarl (I9149)
3821	Thorleif tok over bruket Otterstad i 1955.	Otterstad, Aage Thorleif (I9940)
3822	Thorvald Hilton var en av stifterne til Garversvennenes fagforening i 1883 og Sagene Arbeidersamfunn. Han var aktivt medlem der sammen med sin svigersønn, Olaf Torstensen.	Hilton, Thorvald Hansen (I2628)
3823	Thorvald satt i Kristiania bystyre 1894 for Venstre, senere for AP frem til 1919. Nominert til Stortingsvalget 1918.	Hilton, Thorvald Hansen (I2628)
3824	Thorvald tok nok navnet Hilton etter at familien flyttet til Statfram i 1863, husmannsplass under Nordre Hilton gård (gnr 18 Ullensaker).	Hilton, Thorvald Hansen (I2628)
3825	Thorvald tok over Torsstua, Leikvang, i 1925.	Leikvang, Thorvald Theodorsen (I10711)
3826	Tidligere ordfører i Kristiania.	Juell, Nils Helmer Adolf (I23310)
3827	Tidspunktene for fødsel/hans fars død er usikre.	Kruckow, Johan (I4239)
3828	Tidsskriftsredaktør og forfatter.	Dons, Kathrine Elisabeth (I23557)
3829	Til alle, der ser dette brev eller hører det læse, hilsen med vor Herre. Jeg Cecilie Jensdatter i Gunderslev, Henneke Grubendals enke, bekender sammen med mine rette arvinger med dette mit åbne brev at have opppebåret 20 lødige mark af den velbyrdige mand, hr. Ove Hase, ridder i Gåsetofte for det gods i Holbo herred, som Henneke Grubendal havde i pant. Fremdeles mæler jeg fornævnte Cecilie Jensdatter sammen med mine rette arvinger hovedbrevet på dette gods dødt, hvem der end har det, først og fremmest fordi jeg har forelagt dette brev og ikke kan finde det. Videre lader jeg fornævnte Cecilie Jensdatter og mine rette arvinger samme hr. Ove Hase og hans rette arvinger være kvit og fri for disse 20 lødige mark. Til vidnesbyrd herom er mit segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende (de gode) mænd hr. Henning Kabel, hr. Peder, sognepræst i Våbensted, samt Hartvig Pøiske. Givet i det Herrens år 1412 på Sankt Johannes døbers fødselsdag.	Kabel, Henning Lydersen (I5513)
3830	Til Amerika (1844?).	Gusdal, Anders Nilsen (I9047)
3831	Til Amerika.	Galtung, Johan Daniel Hansen (I9636)
3832	Til Amerika.	Galtung, Christoffer Hansen (I9638)
3833	Til Arendal.	Jaavoll, Cecilia Petersdatter (I4675)
3834	Til Asdal (Danmark).	Banner, Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (I1570)
3835	Til Ausøya, Eide.	Inntjore, Haagen Nilsen (I24177)
3836	Til Båtnes, Sula.	Årsnes, Ole Johan Bretanus Iversen (I25298)
3837	Til Bidstrup.	Rosenkrantz, Vibeke Eriksdatter (I5455)
3838	Til Bjørnholm, hofmester, og sønn av Otte Nielsen R. (d. 1477). I 1449 blir han nevnt første gang og fikk da forskjellige gunstbevisninger av paven. Han var da ridder, i 1452 er han Rigsraad og Lensmand. Han innehar flere len, bl. a., så vidt man vet, Skanderborg Slott. I 1456, i en alder av 30 år, ble han rikets fremste verdslige embedsmann da han i tiden mellom 31. mai og 3. juli avløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester. Han bekledde det embedet flere ganger senere, med sikkerhet i okt. 1480. I forholdet til utlandet omtales han 1456 ved forhandlingene om Borgholms overgivelse, i 1457 var han med på kroningen av Christian I - i Sverige. I 1460 medbeseglet han privilegiene i Ribe for Slesvig og Holstein; 1462 og 1469 tok han en aktiv part i forhandlingene om hanseater i København. Han var på møtet med svenskene i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var tilstede ved oppgjøret mellom Christian I og hans bror Gerhard i 1470 i anledning av den sistnevntes styring av Slesvig og Holstein og deltok på ny i møter med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476. 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans' Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid ivore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en Begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift,som han skulde betale Kronen af sine Len. Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans' Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og idet mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader. Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmeligtidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den«hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. -- Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant). At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». (Barner, Fam. Rosenkrantz's Hist. I, 182 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff.)	Rosenkrantz, Erik Ottesen (I5454)
3839	Til Bjørnholm.	Rosenkrantz, Holger Eriksen (I5458)
3840	Til Boen ved Kristiansand. General, kommandant i Kristiansand. Stamfar til de norske Arenfeldt.	Arenfeldt, Christian Ditlev Adolph (I23437)
3841	Til Boller, sønn av riksråd Holger Eriksen R. i hans 2. ekteskap med Anne Meinstrup (DBL XI, 234). Holger ble født etter farens død i og oppdratt ved Kong HansX og Christian IIXs hoff og kom han tidlig til å inneha ansett stilling. Allerede 1524 ble han Ridder, visstnok ved Frederik IXs kroning. Da hans bror Otte Holgersen R. døde i 1525, kom han i besittelse av Boller. Han hadde mye besvær med å sikre seg den store 'norske arv' for sin brors barn og det medførte store stridigheter med Vincents Lunge, erkebiskop Olaf Engelbrechtsen og andre. Fra 1524-27 var han lensmann på Koldinghus og flere ganger mønstringsherre i Ribe Stift. Fra 1527-31 var han lensmann på Nykjøbing Slott på Falster. I 1531 fikk han Ørum Slott i Thy i forlening som pant, omtrent samtidig med at han ektet Kirsten Friis. Etter Frederik IXs død i 1533 var Holger R. en av de som det jyske riksråd innsatte til befalingsmenn ved et møte i Karup mai 1533. Ved Grevefeidens utbrudd sluttet han seg til Mogens Gjøe og Erik Banner til hertug Christian (III)s parti. Da den jyske adel dro mot skipper Clement, var Holger R. sammen med Erik Banner en av hovedførerne ved slaget i Svendstrup, hvor han falt. I Rosenkrantzernes Familiehistorie har han en viktig plass da han er den første som nevnes med navnet «Rosenkrantz» (1525). Han døde barnløs og hans enke giftet seg senere med Gabriel Gyldenstjerne til Restrup (VI, 371).	Rosenkrantz, Holger Holgersen (I5465)
3842	Til Bratskov.	Rotfeld, Jens Nielsen (I3711)
3843	Til Bærø i Hobøl	Rustad, Johannes Olsen (I1173)
3844	Til Canada.	Family: Andreas Sørum / Gurine Helgesdatter Rustad (F3337)
3845	Til Eget.	Orning, Svend Ottesen (I23587)
3846	Til Ellinggaard.	Orning, Skibshøvedsmand Thomas Svendsøn til Ellinggaard (I9132)
3847	Til Engestofte.	Urne, Jørgen (I23369)
3848	Til Engestofte. Admiral, norsk kansler 1547-65, lensherre i Brunla len	Huitfeldt, Peder (I23371)
3849	Til Fillingtveit.	Beisland, Bent Larsen (I9406)
3850	Til Finstad i Tomter (1801)	Olsen, Svend Rustad (I1174)