Våre slekter
Notes
Matches 551 to 600 of 4,667
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 551 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I398)
|
| 552 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3023)
|
| 553 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3384)
|
| 554 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3390)
|
| 555 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1847)
|
| 556 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3295)
|
| 557 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I805)
|
| 558 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1710)
|
| 559 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3783)
|
| 560 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I427)
|
| 561 | Bosatt på Nesttun, Bergen. (kilde1). | Tunsberg, Lars Ingvaldsson (I3291)
|
| 562 | Bosatt på Nesttun. | Veiteberg, Borghild (I3345)
|
| 563 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1844)
|
| 564 | Bosatt på Os i Vatne, M&R. (kilde3). | Reiakvam, Berte Marie Nilsdatter (I4271)
|
| 565 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I386)
|
| 566 | Bosatt på Raufoss. | Tonning Eide, Norman (I99)
|
| 567 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I819)
|
| 568 | Bosatt på S Strand. | Family: Alf Skorpen / Jenny Nilsdatter Otterstad (F5091)
|
| 569 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3383)
|
| 570 | Bosatt på Skogsø ved Mandal. | Nørholmen, Lauritz Samuelsen (I1472)
|
| 571 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3328)
|
| 572 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3387)
|
| 573 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I1846)
|
| 574 | Bosatt på Uglenes i Austevoll. Hadde også to jenter, gifte i Hardanger. | Eide, Elias Nilsson (I148)
|
| 575 | Bosatt på Vikhammer, Malvik (Sør-Trøndelag). | Auran, Karl (I2995)
|
| 576 | Bosatt på Værøy i Nordland. (kilde2). | Hersvik, Johannes Olsson (I1878)
|
| 577 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I175)
|
| 578 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3838)
|
| 579 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3936)
|
| 580 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I3937)
|
| 581 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I400)
|
| 582 | Bosatte seg i Brandanger. (kilde1). | Yndesdal, Lasse Bendikson (I2725)
|
| 583 | Bosatte seg i Drynjasund og drev handel der. (kilde3). | Solnør, Maren Olsdtr (I4392)
|
| 584 | Bosatte seg i Indstefjorden. Gift 1712 med Anna Olsdotter Assemb, f.1681. (kilde1). | Yndesdal, Lars Bendikson (I2724)
|
| 585 | Bosse til Tybjerggaard. Også kalt Tyge Basse. | Bosse, Thyge Steinsson (I5628)
|
| 586 | Bosted på Kjellby, Gulen. | Risnes, Mons Olsson (I8183)
|
| 587 | Bosted ved dåpen var Korsgaden 6. | Throndsen, Oline (I2889)
|
| 588 | Bosted ved Hildurs dåp i 1928 er Fagerdal. | Skribeland, Trygve Amaldus (I722)
|
| 589 | Botolf overtok etter svigerfaren i 1754 og bygslet den fram til 1774. Botolf bygslet også Brånås i Skedsmo, men kjøpte Kjul i 1776. Botolf overtok gården Kjul (gnr 11) i 1776 og drev til 1792. Botolf var en av de dyktigste gårdbrukerne i bygda. Samme høsten han kom til Kjul holdt han en synfaring. Den gamle stuebygningen hadde han flyttet til ny tomt, bygd til ny svalgang og lagt nytt tak. Løa med stall og to låver var dårlig. Den manglet tak og dører, trengte nytt underlag m.m, fjøset kunne bare brukes til ved. Stolpebua var liten, men brukbar. To gamle strøss (størhus, bryggerhus) var helt råtne. Likere sto det ikke til med kjona (tørkehuset). Et seterfjøs 'som nå er innrettet til smie og satt opp på ny tomt, ble etter sin forrige forfatning taksert til 1/2 ort'. Samme takst ble satt på et 'kassabelt' sauehus. Gjerdene rundt eiendommen var i slett stand og jordvegen vanbrukt og i 'meget miserabel tilstand'. Både i åkeren og enga vokste det skog. Den såkalte gamle åkeren måtte bl.s. jordkjøres 'formedelst sin slette bruk'. Arbeidet ville koste minst 50 dlr. En skogvokst del av jordvegen kunne bli tjenlig til åker. Rothogging, opprydding og oppbryting vill koste 8 dlr. Arbeidet med å sette englandet i alminnelig god stand ville komme på 250 dlr. Botolf hadde således nok å gå igang med på det nye stedet. Han drev gården godt og klarte seggodt økonomisk uten å ta opp lån. Formueskatt i 1789 var 4 dlr. Da Martha døde i 1792 ga han opp boet og overlot gården til sønnen. | Holm, Botolf Einersen (I6232)
|
| 590 | Botolf var bruker 1843-54 på Nordby 'Skolen', bnr 3 (overtatt fra stesvigerfar) | Skedsmo, Botolf Andersen (I7332)
|
| 591 | Botolf var bruker av Sørum i Skedsmo før han kjøpte halve gården 30.9.1708 av sin far. I 1716 fikk han skjøte på arvepartene til søstrene for i alt 200 dlr. Han var bruker til sin død 1723. I 1710 kjøpte han Vestre Sørum for 1200 dlr. og overdro denne til svigersønnen Lars Sørensen (gm Else) året etter. Mora satt med en part av gården til hun døde (1716) og Botolf overtok da det hele. I 1716 fikk han skjøte på arvepartene til søstrene for 200 dlr. Han var den rikeste bonden i bygda i sin tid. I 1716 ga han den høyeste krigsskatten med 8 dlr. 1.10.1720 fikk sønnen (Trond) skjøte på halve gården og resten ved Botolf død 1723. | Skøyen, Botolf Larsen (I7409)
|
| 592 | Botolf var bruker på Søgarn Skøyen (gnr 12 bnr 2) fra 1819 til 1831. Han var ugift og solgte gården til yngste bror mot 'å få føde og klede...indtil han ved Døden afgaar'. Botolf hadde vidererett til å så 1 tn havre om året i en åker på gården og 12 dlr. årlig i handpenger. 'Hvis han ikke var fornøgd med å være 'i mit Brød, da skal han i så Tilfælde, lidesom og om det skuldehende sig at jeg før ham ved Døden skulde afgaae, have Ret at faae sig overlevered Pladsen Nord-Seop-løkken samt et Stykke af Syd-Seop-løkken efter Bakken til et der staaende Syllietræ, til Brugog Beboelse for sin Levetid,,,,fri Havn...Udvisning av Brændeved og Gjerdefang......Istedenfor Haandskillinge.........udvises aarlig 8 Have Ordeved (Ellebrænde) samt 20 Læs Ved at Topper og Vindfald...Ret til at flytte den nye opbyggede, men ei inden indredede Stue...paa Gaarden Skøyens Jorde til Pladsen Seop'. Kjøpesummen var 1400 dlr. | Skøyen, Botolf Trondsen (I7458)
|
| 593 | Brahe, Axel, 1550-1616, til Elved, Rigsraad. Han var en Søn af ndfr. anførte Otte B. (d. 1571) og fødtes 28. Maj 1550 paa Knudstrup. Sin første Undervisning fik han i Aalborg, hvor Faderen var Lensmand, dernæst tjente han som Dreng hos Peder Bille til Svanholm, og endelig gjorde han Tjeneste hos forskjellige udenlandske Herrer, deriblandt Grev Johan af Nassau (Prinsen af Oraniens Broder) og Grev Günther af Schwarzburg, hvilken sidste gjorde ham væragtig. Han rejste nu hjem og udrustede sig her med et lille Følge, hvorpaa han atter gik i fremmed Tjeneste, nemlig hos den senere Kurfyrste af Brandenborg Joachim Frederik, hos hvem han blev nogle Aar. Endelig blev han 1574 Hofsinde hos den danske Konge, men opgav dog snart igjen denne Stilling. Rugaard i Fyn havde han i Pant 1579-96, men Gaarden befandtes ved Afleveringen at være i uforsvarlig Stand, og han fik derfor Befaling til af sine egne Midler at istandsætte den. Desuden var han Lensmand paa Gudum Kloster 1582-85, Odensegaard 1585-95 (det sidste Aar tillige paa St. Knuds Kloster i Odense), Helsingborg 1595-1602 og Dalum Kloster 1602-16 (og tillige over Strynø 1613-16). Ved den store Rigsraadsudnævnelse 1596 blev han Rigsraad, og i det han saaledes i de sidste 20 Aar af sit Liv havde Sæde i Kongens høje Raad, tilfaldt der ham mange Hverv. Saaledes sendtes han 1597 til Hven for at anstille Undersøgelser i Anledning af Bøndernes Klager over hans berømte Broder Tyge, til hvem han i øvrigt ikke synes at have staaet i noget uvenligt Forhold. Han var en af Kongens Broder Hertug Hans Ledsagere paa dennes ulykkelige Bryllupsrejse til Rusland 1602, en Sendefærd, der varede et helt Aar. Medens Christian IV 1606 var i England, var A. B. blandt dem, hvem det særlig overdroges at have et vaagent Øje med den politiske Situation. Næste Aar fulgte han Kongen til Norge. Under Kalmarkrigen var han en af Krigskommissærerne og beklædte Stillingen som en Slags Statholder i de Skaanske Landskaber. Ligesom han tidligere havde deltaget i Møder med svenske Udsendinger, saaledes var han en af de 4 danske Fredskommissærer, der paa Grænsen førte de Underhandlinger, som endte med Fredslutningen i Knærød 1613. Han døde 14. Avg. 1616 paa Dalum Kloster og begravedes i Veflinge Kirke. Foruden Fædrenegaarden Elved i Fyn ejede A. B. Orebygaard paa Laaland som han arvede 1593, og Eskebjærg i Fyn, som han 1603 tilmageskiftede sig fra Kronen mod Katseløse paa Falster. I Odense og Kjøbenhavn havde han Ejendomme. 20. Avg. 1575 ægtede han Mette Gjøe, der da var i Dronning Sophies Jomfrukammer og var en Datter af Falk G. til Skjærsø og Ide Ulfstand. Hun døde allerede 15. Nov. 1584 paa Rugaard efter at have født ham 6 Børn. 22. Juni 1589 stod hans Bryllup med Kirsten Hardenberg, Datter af Erik H. til Mattrup og Anne Rønnov. Ogsaa hun havde været i Dronningens Jomfrukammer. Hun skjænkede sin Mand 4 Børn og døde 1639 som den sidste af sin Slægt her i Landet. Blandt A. B.s 10 Børn vare de ndfr. nævnte Otte (d. 1611) og Tyge (d. 1640). Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, I, 35 ff. Vedel Simonsen, Elvedgaards Hist. I, 105 ff. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 109. C. F. Bricka. | Brahe, Axel Ottesen (I9109)
|
| 594 | Brahe, Otte, 1518-71, til Knudstrup, Rigsraad, en Søn af ndfr. nævnte Tyge B. (d. 1523), fødtes 2. Okt. 1518 paa Fædrenegaarden Tostrup og kom 1529 i Huset hos Erik Banner. 1537-39 omtales han som Hofsinde. Sin første Forlening fik han 1540, da han sammen med Broderen Jørgen (se ovfr.) forlenedes med Storekjøbing i Skaane. 1544-55 var han forlenet med Gladsaxe i Skaane, og 23. Nov. 1544 stod hans Bryllup med Beate Clausdatter Bille (se ovfr. S. 211). 1548 fulgte han Hertug Frederik (senere Kong Frederik II) til Norge som Marskal. 1555-67 var han Lensmand paa Aalborg. Ved Kroningen 1559 var han blandt dem, der afsloge den tilbudte Ridderværdighed. S. A. forlenedes han med Han Herreds Provsti. I April 1563 blev han Rigsraad. S. A. blev han i Anledning af Krigen Proviantmester og fik sammen med 3 andre Rigsraader under Kongens Deltagelse i Krigsoperationerne Overtilsynet i Jylland; et lignende Hverv overdroges ham det følgende Aar. Da han 1567 ombyttede Aalborg med Helsingborg Len, som han beholdt til sin Død, kom han i Nærheden af Krigsskuepladsen og kom derved til at spille en aktiv Rolle i Krigsbegivenhederne. For at støtte Daniel Rantzau paa hans berømte Tog ind i Sverige afsendtes nemlig O. B. i Efteraaret 1567 sammen med Bjørn Kaas og Jørgen Marsvin i Spidsen for en større Styrke, 1. Dec. stode de i Smaalandene, hvor de udstedte en Proklamation til Befolkningen, men faa Dage efter maatte de ilsomt trække sig tilbage over Grænsen, tvungne dertil af et Mytteri mellem deres, for største Delen af udskrevne Bønder bestaaende Folk. 1569 overdroges det O. B., Jørgen Bille og Steen Bille at føre Tilsyn med den Skaanske Grænses Forsvar. Den det næste Aar sluttede Fred kom O. B. ikke længe til at nyde godt af, thi allerede 9. Maj 1571 døde han paa Helsingborg Slot. Han begravedes i den ved Knudstrup liggende Kaagerøds Kirke, hvortil han havde faaet Patronatsret 1560. O. B. ejede Knudstrup, som han ombyggede 1551, og Elved samt desuden Gods baade i Jylland og Norge. Af Kronen kjøbte han 1568 i Forening med Peder Oxe alt Peder Christensen Dyres Jordegods, som han i det hele efterhaanden ikke forøgede sine Besiddelser saa ganske lidt. 1565 arvede han efter Broderen Jørgen Rødinge Pantelen i Skaane, hvilket hans Enke beholdt en Snes Aar efter hans Død. I samme Landsdel forlenedes han 1569 med Froste Herred som Pant for 6000 Rdl. Han synes overhovedet at have raadet over betydelige Pengemidler. Med Beate Bille havde han 6 Sønner og 5 Døtre; af disse maa fremhæves Sophie, af hine Tyge, Steen, Jørgen og Knud, der alle nævnes i det foregaaende eller følgende. Det var en dygtig Slægt, der udgik fra Barnekammeret paa Knudstrup; en af Sønnerne kastede endog Berømmelsens Glans over Navnet og Fædrelandet. Vedel Simonsen, Elvedgaards Hist. I, 92 ff. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 104. C. F. Bricka. | Brahe, Otte (I9113)
|
| 595 | Brahe, Otte, 1579-1611, til Elved, en Søn af ovfr. nævnte Axel B. (d. 1616) og dennes første Hustru, fødtes paa Riberhus. Da han i sit 6. Aar havde mistet Moderen, kom han til Farbroderen, ovfr. nævnte Knud B., der satte ham i Huset hos Biskop Peder Vinstrup i Aarhus, hvor han gik i Skole. Efter derpaa at have været et Aar hos Faderen i Odense sendtes han 1594 til Udlandet for at fortsætte sin Uddannelse. Han besøgte Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, og i Padua var han et Aar (1600-1) den tyske Nations Consiliarius. Hjemkommen var han 1602 sammen med Faderen i Hertug Hans Følge til Rusland. 1603-6 var han Hofjunker og foretog i denne Stilling flere Rejser til Udlandet. For at uddanne sig som Kriger gik han derpaa til Nederlandene, hvor han først tjente Spanierne og siden deres Modstander, Grev Morits, der satte ham over en lille Afdeling paa 300 Mand. Efter Stilstanden 1609 blev han den brandenborgske Kurfyrstes General-Oberstlieutenant med Kommando over 2000 Mand. Med denne sin Herres Tilladelse ilede han hjem, da Krigen med Sverige begyndte 1611. 16. Maj kom han til Kjøbenhavn og begav sig øjeblikkelig til Lejren for Kalmar, men her gjorde en Kugle fra Slottet Ende paa hans Liv allerede Natten mellem 31. Maj og 1. Juni, just som han advarede Christian IV om Faren ved at være i den Skanse, O. B. var i Færd med at anlægge. Han var ugift. H. Bang, Ligpræd. over O. B. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 110. C. F. Bricka. | Brahe, Otte Axelsson (I9111)
|
| 596 | Brahe, Sophie, 1556-1643, Datter af ovennævnte Otte B. til Knudstrup (d. 1571), var ikke blot kjødelig Søster til Astronomen Tyge B., men var ham tillige i høj Grad aandelig beslægtet, ligesom hun var knyttet til ham ved en inderlig Kjærlighed og en dyb Forstaaelse. Tidlig opnaaede hun en ualmindelig Aandsdannelse, og har hun end ikke selv forfattet den latinske Text til det berømte Digt («Urania Titani»), som er skrevet i hendes Navn, saa vare Tankerne deri dog hendes. Ved Paavirkning fra Broderen blev Naturvidenskaben hendes Yndlingssysselsættelse. Han fortæller et Sted, hvorledes hun 17 Aar gammel hjalp ham med at observere en Maaneformørkelse. 1577 ægtede hun Otte Thott til Eriksholm i Skaane. Af dette Ægteskab fødtes 1580 den siden navnkundige Tage Ottesen Thott («Skaanes Konge»). Efter at S. B. 1588 var bleven Enke, delte hun sin Tid mellem Omsorgen for sin lille Søn, sin Have, der skal have været et Vidunder i Norden ved sine sjældne Planter og sindrige Anlæg, og sine Studier. Hun var kyndig i Lægevidenskaben og øvede den i Praxis, Kemien var hun godt hjemme i og meget hengiven til, og Astrologi dyrkede hun med en Iver, der endog af Broderen betegnes som overdreven. Hun havde selv den største Tillid til dens Resultater og var en Mester i at stille Nativiteter. Jævnlig besøgte hun Broderen paa Hven, men til sin Ulykke gjorde hun her Bekjendtskab med en ung Herremand fra Jylland, Erik Lange til Engelsholm, der ganske delte hendes Interesser. De bleve forlovede o. 1590; men derved blev det ogsaa indtil videre; thi Erik Lange kastede sig, understøttet af S. B., saaledes ind i Guldmageriet, at han bortdestillerede alt, hvad han ejede, og paa det nærmeste ogsaa hendes med, saa at han for at undgaa sine Kreditorer maatte søge ud af Landet i Haab om der bedre at nemme Guldmagerkunsten. Ene sad S. B. nu tilbage med Sorg og Savn, medens pekuniære Vanskeligheder taarnede sig op om hende. Hendes Slægtninger gjorde deres Hjælp afhængig af, at hun skulde skille sig af med Erik Lange; men trofast, som hun var, vilde hun intet høre derom. Da hendes «gode Broder», som hun gjærne kaldte Tyge B., 1597 forlod Danmark, og da hendes Søn 1599 ogsaa rejste ud for at søge Uddannelse, blev hun dobbelt enlig stillet. Syg af Sorg og Græmmelse kunde hun ikke længere udholde den sørgelige Ensomhed, men rejste bort i den Hensigt at opsøge sin Søn og forlovede og mulig finde Lægedom ved et udenlandsk Bad. Pengenød holdt hende imidlertid fast i Slesvig; men her traf hun Erik Lange; fattig og elendig var han, men det var dog ham, hun havde ventet paa, og hun lod sig derfor vie til ham i Ekernførde 1602. «Vil man sige, at saaledes naaede hendes trofaste Kjærlighed det Maal, hvorefter den gjennem lange Prøvelser havde tragtet? Vel sandt, men hun var imidlertid bleven 46 Aar gammel, og Udsigterne vare i alle Henseender slette. Under Sorg, Savn og Venten var Ungdommen gaaet hen. Da endelig Haabet gik i Opfyldelse, og Lønnen skulde blive hende til Del, var Haabet vissent og Lønnen fuld af Bitterhed» (J. L. Heiberg). Ikke længe efter skrev hun et langt Brev - et af de mærkeligste, vor Litteratur ejer - til sin Søster Fru Margrethe Brahe, Enke efter Christen Skeel til Fussingø. «I dette Brev opgjør hun, saa at sige, sit moralske Mellemværende med sin Slægt, der saa ofte havde bebrejdet hende, at hun ikke rettede sig efter dens Vilje, og som derfor tilføjede hende saa mange ubillige Krænkelser.» Erik Lange kunde ikke blive i Hjemmet; han skal være død i Prag, hvor han vistnok har villet bevæge Kejser Rudolf til at støtte hans uldmageri. Har S. B. fulgt ham? Vi vide det ikke. Et Sagn fortæller, at en Dag gik nogle unge Adelsmænd over Torvet i Prag, deriblandt Tage Thott til Eriksholm. Der sad en fattig Kone og solgte et og andet, det var hans Moder. I mange Aar høre vi intet om S. B., indtil hun 1630 var med at udstede et Dokument om, at Tyge B.s Børn vare ægtefødte. Senere forekommer hun som boende i Helsingør. Skjønt højt oppe i Aarene havde hun bevaret sin Aandsfriskhed og betragtedes som en mærkværdighed fra en svunden Tid. Fra Alkemien havde hendes Interesse vendt sig til en mindre farlig Videnskab, nemlig den adelige Slægthistorie, i hvilken hun med sine rige Minder synes at have været en Avtoritet. Hun døde, 87 Aar gammel, 1643. Danske Mag. II, 194. III, 12 ff. 24 ff. IV, 270 f. Vedel Simonsen, Jørgen Brahes Levnetsbeskr. S. 148 ff. Heiberg, Saml. pros. Skrifter IX, 275 ff. Friis, Breve og Aktst. ang. T. Brahe og hans Slægtninge, 1875. H. F. Rørdam. | Brahe, Sophie Ottesdatter (I9117)
|
| 597 | Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af ovfr. nævnte Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom. I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtil Faderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg 1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at han kom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage. Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse «ligge i Regeringen» i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IVs Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge 1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 med Munkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597. 1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IXs) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk. Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor, at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn («Sigbrits Gaard»), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615). Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April 1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fødte den første Hustru ham 7 Børn, den anden 2. Blandt Sønnerne vare de ovfr. nævnte Otte (d. 1651) og Jørgen (d. 1661). Th. C. Wegner, Ligprædiken over S. B., 1621 (optrykt i: Mindeblade om Næsbyholm, 1885, S. 9 ff.). Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff. C. F. Bricka | Brahe, Steen Ottesen (I9116)
|
| 598 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living (I12193)
|
| 599 | Brekke Bygdebok s 855. | Mjømna, Anders Jonsson (I693)
|
| 600 | Brigadelege Kristiania. | With, Martin Rasmus (I21704)
|