| Notes |
- Thomas Pedersen Funder blev født 20. juni 1804.1 Navnet Funder stammede fra Thomas P. Funders bedstefader, der stammede fra landsbyen Funder vest for Silkeborg, men i 1767 tog borgerskab i Århus som købmand. Det gik bedstefaderen godt, og hans søn, Peder Funder, tog 28 år gammel borgerskab i 1801, hvor han overtog faderens forretning. Peder Funder drev forretningen yderligere i vejret. Han boede i Rosensgade i en købmandsgård, hvor der hørte landbrug til. Desuden drev han den største af byens tre tobaksfabrikker. Peder Funder blev en meget anset mand i byen. Fra 1816 til sin død i 1829 var han en af de eligerede borgere, der på borgerskabets vegne forhandlede med magistraten i kommunale spørgsmål. Og da Frederik 6. i 1824 besøgte Århus, var det Peder Funders tobaksfabrik, at kongen så.
- Søn af Tobaksfabrikant Peter F. og Karen f. Rindum, blev født i Aarhus 20. Juni 1804. Han dimitteredes 1821 fra Kathedralskolen der, tog 1826 juridisk Embedsexamen og traadte ind i Faderens Forretning. 1834 valgtes han til Stænderdeputeret for Jyllands 2. Kjøbstaddistrikt og gjenvalgtes 1841. Han var kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling 1848. I Dec. 1849 valgtes han til Medlem af Rigsdagens Landsting (sad indtil 1853). Som Stænderdeputeret spillede han en fremragende Rolle, havde Sæde i en Række Udvalg og hyldede som Politiker konservativ-liberale Anskuelser, hvorfor han ikke ganske kunde sympathisere med den demokratiske Retning, som den indre konstitutionelle Udvikling tog. Han beklædte desuden flere Tillidshverv, i det han var Borgerrepræsentant, Raadmand og
Meddirektør for Aarhus Spare- og Laanekasse. Han blev 1840 Ejer af Hovedgaarden Astrup ved Skive. 1840 fik han Titel af Kancelliraad. F. døde 21. Juli 1860 i Aarhus. F. var to Gange gift: 1. (1829) med Vilhelmine f. Bidsted (d. 1832); 2. (1834) med Søsteren Henriette f. Bidsted.
Efter i 1826 at have taget juridisk Embedsexamen, indtraadte han i Ledelsen af Faderens Tobaksfabrik i Aarhus. Han kom i Aarenes Løb til at spille en betydelig Rolle i Byen, blev Borgerrepræsentant, Raadmand og Meddirektør for Aarhus Spare- og Laane-kasse. 1831 udnævntes han til Stænderdeputeret for Jyllands 2. Købstaddistrikt. Som Politiker var han ligeledes i første Række og havde Sæde i flere vigtige Udvalg. Hans Anskuelser var konservativ-liberale, hvorfor han blev kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, ligesom han sad i Landstinget indtil 1853. [2, 3]
- Thomas Funder var Cand.jur. Overtog efter faderens død tobaksfabrikken, blev rådmand, stænderdeputeret, cancelliråd og kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Valgtes i 1849 til medlem af landstinget, hvor han sad til 1853.Han var borgerrepræsentant og meddirektør for Århus Spare- og Lånekasse. Han blev i 1840 ejer af hovedgården Astrup ved Skive, samme år fik han titel af cancelliråd. I Viborg stændervise (1837) på 55 vers ordnede som medlemmerne sad i forsamlingen stod i vers nr. 19: At Funder Raadmand bleven er / Det kan os ej frapere / Thi hvert hans raad er meget værd / Han burde være mere. [1]
- Tram til Astrup blev en indflydelsesrig mand på egnen, blev landvæsens- og tiendekommissær og senere kammerråd. Han døde i 1835, og i 1838 solgte hans enke Astrup til V. F. Moldenhawer. Denne ejede godset til sin død i 1846, hvorefter hans arvinger solgte det til C. G. C. O. Eckermann, der i forvejen ejede nabogodset Nørgaard, og justitsråd C. P. R. Ingerslev til Marselisborg. Disse solgte samme år Astrup til tobaksfabrikant, kancelliråd Thomas Funder i Århus. Thomas Funder var søn af tobaksfabrikant Peder Funder i Århus og gik 1826 selv ind i faderens branche; men forinden havde han taget juridisk embedseksamen, og han nøjedes da heller ikke med at virke som forretningsmand, men gik ind både i landspolitik og kommunalpolitik. 1834 blev han valgt til stænderdeputeret for Jyllands 2. købstadsdistrikt, og 1841 genvalgtes han. 1848 - 49 var han kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849 - 53 medlem af landstinget. Desuden var han borgerrepræsentant, rådmand, sparekassedirektør m. v. i Århus. Han døde 1860, og hans enke overdrog 1868 Astrup til sin svigersøn kaptajn A. L. H. Muller. Han døde 1884; men enken beholdt gården til 1906. Da blev den købt med 440 tdr. Id. af Danmarks Afholdsforening, der her oprettede et redningshjem for alkoholister og bortsolgte en del af jorden. Efter en halv snes års forløb købte Chr. Lauritzen Astrup og lagde 100 tdr. Id. af dens jord ind under en nyopført gård, Astruplund, som han der efter solgte. Selve Astrup solgte han også. Køberen, direktør J. C. Breum beholdt den kun til 1921, da han solgte den til J. C. S. Bundgaard. Ti år efter overtog Jydsk Landkreditforening gården efter tvangsauktion og videresolgte den 1932 til P. Damgaard Knudsen. I 1943 købte direktør J. C. Breum Astrup for 220.000 kr. og blev således for anden gang indehaver af gården. Til denne ligger der nu 205 tdr. Id. hvoraf 110 tdr. Id. er ager. Astrup ejes siden 1950 af kaptajn Egon v. Bulow. [4]
|
Våre slekter
1804 - 1860 (56 years)
[1, 2] 