| Notes |
- Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af ovfr. nævnte Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom. I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af
Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtil Faderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg 1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at han kom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage. Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham.
1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren,
og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse «ligge i Regeringen» i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IVs Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge 1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 med Munkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597. 1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IXs) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk. Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup.
S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor, at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel
afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn («Sigbrits Gaard»), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581
kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).
Han var 3 Gange gift:
1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe;
2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April 1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d.
o. 1587);
3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fødte den første Hustru ham 7 Børn, den anden 2. Blandt Sønnerne vare de ovfr. nævnte Otte (d. 1651) og Jørgen (d. 1661).
Th. C. Wegner, Ligprædiken over S. B., 1621
(optrykt i: Mindeblade om Næsbyholm, 1885, S. 9 ff.).
Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 205 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.
C. F. Bricka [1]
|
Våre slekter
1547 -
[1] 